Hvem er jeg?
Jeg blev certificeret Tankefeltterapeut i 2007.
Jeg var tankefeltterapeut nr. 90 fra Dansk skole for tankefeltterapi. Ingen havde hørt om den terapiform dengang – og det var også et tilfælde, at jeg hørte om den.
Da jeg først havde mødt den og prøvet det, var jeg hooked. Aldrig havde jeg oplevet noget, der virkede så effektivt – og man var ikke afhængig af sin økonomi for at få hjælp! Man kunne lave det på sig selv derhjemme.
Det var forår. Solen skinnede, fuglene sang og jorden var smykket med vintergækker og krokus. Min søn på fire år havde en latter, der lød som klokker og øjne, der lyste af kærlighed.
Og jeg kunne se det hele, men det var som om, jeg sad bag en glasrude og kun var betragter.
Jeg kunne ikke være med. Det var mørkt indeni mig, og dagen var opfyldt af frygt for at møde krav og for at blive afsløret i, at jeg ikke var berettiget til at være mor, at blive afsløret i, at jeg intet kunne, at jeg var fake.
Det blev påske. Der var hygge i børnehaven. Vi skulle male æg.
Jeg tog min jakke på for at gå ud af døren, men jeg kunne ikke. Jeg stod foran døren og kunne ikke gå ud.
”Jeg kommer nu!” råbte jeg påtaget muntert til min søn og hans far, der var gået i forvejen”.
Jeg tvang mig selv ud i gården og hen til cyklen, men mine ben kollapsede under mig og et skrig tog form i min hals.
”Ups” sagde jeg og mærkede, hvordan skriget sad som en kvælende hånd om min strube. Det krævede en umenneskelig anstrengelse at smile til min søn og sige: ”Det bliver bare dig og far, der tager af sted i dag”
Jeg flygtede ind i min lejlighed og besluttede aldrig at forlade den igen, og jeg overvejede at lave plads under sengen, så kunne jeg ligge der.
Der gik nogle måneder. Lægen havde givet mig piller, der gav mig en masse bivirkninger men ellers ikke havde effekt.
Jeg gik til samtale med en psykiater, der sagde, at jeg skulle leve med at være kronisk depressiv. Fremtiden var uden håb og uden lys.
En dag ringede min søster mig op.
”Lotte, jeg sidder og læser i et blad om en, der har det ligesom dig. Hun har prøvet noget, der hedder tankefeltterapi”
Jeg fandt en terapeut og krabbede ud til hende.
I toget var jeg så angst, at jeg glemte, hvilken dag det var. Jeg måtte ind i DSB kiosken og læse på en avis, at jeg havde datoen rigtig.
Terapeuten kiggede på mig.
”Hvordan har du det lige nu?”
Jeg var ved at græde. Min hals strammede til og hjertet hamrede. Jeg var ved at skrige, og jeg havde lyst til flygte, men jeg vidste ikke, hvor jeg skulle flygte hen.
Så lavede hun de banketeknikker, man bruger i tankefeltterapi. Hun bankede på mig i 7 minutter, og så var jeg så afslappet, som jeg ikke havde været i mange måneder.
Øjeblikkeligt elskede jeg denne kvinde og gav hende al min tillid.
6 behandlinger senere havde jeg tabt de mange kilo jeg, i min selvbeskyttelse, havde taget på. Jeg kunne grine og smile og tage med min søn i børnehave.
Og jeg kunne se, at det var forår.
Efter at jeg blev tankefeltterapeut har det været en mission for mig, at så mange som muligt får adgang til de teknikker, man laver indenfor tankefeltterapi.
Men det har også givet lyst til at få mere indsigt, i hvilke mekanismer, der gør, at vi reagerer som vi gør, og hvad vi ellers kan gøre for at slippe af med de ting, der forhindrer os i at gøre det, vi egentlig helst vil.
Jeg har taget en coachuddannelse, fordi det er vigtigt også at kunne arbejde kognitivt, når man er terapeut.
Igennem min coachuddannelse har jeg fået virkelig værdifuld indsigt og rigtig gode redskaber til at skabe overblik og gode resultater i forhold til at opnå de mål i livet, man gerne vil.
Jeg laver sjældent coaching uden også at lave tankefeltterapi, men det hænder.
Når man har haft mange klienter, bliver man hurtigt klar over, at man behandler triggere ikke årsager. Det er godt nok. Og rigtig virkningsfuldt, men det er interessant også at have redskaber, der kan gøre noget ved årsagerne.
For at behandle årsager, skal tilbage til fortidens oplevelser, for at finde det tidspunkt, hvor klienten fik den overbevisning, der reddede hende på det tidspunkt, men nu er begrænsende for hendes liv
Det kan man f.eks. med Matrix Reimprinting, hvor man nærmest iscenesætter sin oplevelse, og så håndterer man det på en ny måde. – Det betyder, at det, der blev ”grundlagt”, ikke nødvendigvis behøver eksistere mere i nutiden, og det ændrer på, hvordan man reagerer og håndterer de situationer, man møder som voksen. Ens reaktioner vil ikke længere være styret af et barn på 3 år.
Jeg har taget en del supplerende kurser. Deep Peat 4, Enlightenment, NLP Practinior, Enneagrammet, Enneagrammets instinkter, Grunduddannelsen i METAsundhed.
Jeg får hele tiden suppleret min viden og bygger hele tiden ovenpå det, tankefeltterapi kan.
Jeg har været igennem det hele selv. Det er smertefuldt hver gang. Men den forløsning det giver, og den lettelse man føler, hver gang man smider noget af den tyngende bagage er helt fantastisk.
